Analogt storskalafotografi

Installation/udsmykning (udendørs) v/ fotograf og billedkunstner Anne Dyhr

Sted: Sydhavnsgade 2, PIER 1 og Spanien 19B, 8000 Aarhus C

SIGTBARHED er inspireret af street art, der som et virus spreder sig i bybilledet, her med drømmeagtige analoge, kæmpestore fotografier, der handler om længsel, udsyn og frihed.
I dag bygger vi luksuriøse beboelsesejendomme og fylder havnefronten med visuel støj, der forringer udsynet. Barnet på fotografierne spørger, om det manglende udsyn har en betydning for mennesket rent eksistentielt? Hun står på fast grund i den nære, periferi. Hun spejder mod havneudsejlingen. Hun længes efter en bestemt søfarer.
Den kunstneriske intention fokuserer på barnets længsel og behov for udsyn, der i glimt vil smitte af på forbipasserende. Spørgsmål om at blive ladt tilbage, at rejse ud og længes bliver diskuteret i dette værk, som en havnemembran mellem savn og frihed / længsel og eventyr.

De store analoge fotografier er yderliger en hyldest til havnen som hjemsted for håndværksmæssige traditioner, som desværre i dag langsomt forsvinder fra havneområder i hele Danmark.

1000 tak forhjælpen: Jørgen Skov, Olav de Linde/ Jens Anker Bech, Chr. Schmidt-Møller, Rona Aitcheson-Dyhr og Pindstrup Mosebrug A/S, Værkstedet Spanien 19b.

Inspiration Jytte Rex:“Jeg kan opleve mig som en membran, der er udspændt mellem ‘begyndelsen’ og ‘verdens ende’. Her findes skønhederne på den ene side, og på den anden side eksisterer grusomheden, mordene og ondskaben. Et sted midt i dramaet bestræber jeg mig på at opfange billederne i tidens strøm.”

Mere information Kontakt a@annedyhr.dk
Relateret projekt: Dit nærvær i sigte
www.annedyhr.dk

Dokumentation af Sigtbarhed

(Sydhavnsgade 2, 8000 Aarhus C)

du er mit koøje til nye verdner
jeg holder behørigt udkig
alle søulke er velkommen

du styrre ud
jeg holder ud
havnen er forlist uden dig 

(Spanien19B, 8000 Aarhus C)

udsyn 
i sigte

Mod nyt liv, 2015

(PIER1, 8000 Aarhus C)

tågebanker sejler forbi

havneblik ja tak

ohøj skipper

Mod nyt liv, 2015

Om gruppeudstillingen PORT14 på Aarhus havn

DELTAGENDE KUNSTNERE: JOAQUIN ZARAGOZA OG MARIANNE JØRGENSEN, HANNE MUNK, JENS SETTERGREN OG SEBASTIAN EDIN, METTE SKRIVER, V.HUNAN SITES SOHN+ISAKSE &NICOLAS VETTERLI og ANNE DYHR.

Introduktions tekst til PORT14

Drømmere, væsener og venner imellem

Af Trine Rytter Andersen

I gamle dage blev Aarhus havn regeret af ’Havnevæsenet’ – og det var der ingen, der var i tvivl om, for til at vogte dets territorium havde Havnevæsenet en Direktør som nok vidste, hvortil grænsen gik. Dengang var havnen nemlig en arbejdsplads først og fremmest. De, som havde ærinder der i arbejds medfør, havde absolut fortrinsret. Turister og borgere i almindelighed skulle holde sig langt væk. Drømmerne derimod kan man aldrig rigtigt udelukke, de har det med at dukke op de særeste steder og trodse almindelig god opdragelse, for at nå ud til de steder, hvor deres længselsfulde hjerter kan finde en puls at slå i takt med.

Nu er det sådan med drømmere, at de bedst kan lide at drømme, fordi de ikke er helt trygge ved her og nu. De ønsker sig ofte andre steder hen, og havnen er for dem en udvidet horisont, hvor tanken kan gå på vandet, mens blikket spejder efter fjerne kystlinjer. Her finder drømmene skibe at sejle med.

Havnen har altid været en vugge for drømmerne, og det er godt for havnevæsenet – for drømmerne holder liv i det kære væsen. Hvis der er nogen, der tror på havnevæsenet, så er det drømmerne! Især i dag hvor havnen skal være oplevelsessted og fungere som bydel på nye måder, er drømmerne afgørende for, at stedet kan bevare noget af dets gamle magi, samtidig med at helt nye magier opstår i kølvandet på de muligheder, de nye arkitektoniske og byplanmæssige rammer skaber. 

I skrivende stund er havnevæsenet i en identitetskrise – skabt at den type drømmere, som ønsker at lave tingene om. De, der kan se potentialerne i at rydde noget af det gamle af vejen for, at nyt kan få plads og tiltrække helt andre mennesker og aktiviteter. Det er ikke let for det gamle havnevæsen. Luvslidt og majestætisk trods alt i dets postindustrielle forfald, var havnen en årrække en slags bynær periferi – et Terrain Vague af den karat, som hjemsøger de fremadstormende og tiltrækker de hjemløse. 

Drømmerne er hjemløse i hjertet, de ønsker sig altid noget mere, noget andet, og deres rastløse sjæle trænger ind i sprækkerne for at fylde de hulrum ud, som de smuldrende mure ikke længere kan skjule.

Her i disse tomme lommer, kan drømmene spire og gro. Kunstnerne har sans for drømmene. De mærker deres kraft, og de svarer på drømmenes budskaber, og de ser havnevæsenets splittelse mellem før og nu.

Havnevæsenets Venner kalder de sig - en sympatierklæring i nødens stund. PORT 14 er en udstilling, som tager livtag med havnens historie, såvel den konkrete som den magiske. Værkerne er væsensforskellige, men alle udspringer de af kunstnernes kærlighed til havnevæsenet og den havn, der giver det liv.

Se udstillingens forskellige værker som kritiske og kærlige refleksioner over, hvad det vil sige at være en moderne havnebydel. Oplev hvordan de mange havnefortællinger fungerer som delelementer af et stort sammenhængende billede, der forbinder det gamle med det nye.

Port 14 inviterer dig til at genopleve, genforhandle og gendrømme havnens hensigt. Udstillingen er en hyldest til fantasien og til længslen efter udsyn og frihed. Så længe denne længsel finder næring på havnen, vil havnevæsenet leve og udvikle sig i Aarhus Ø. 

Mere info: PORT14 på FB

KUNSTEN.nu: Artikel

Udstillede værker

Allemandseje v/ Joaquin Zaragoza og Marianne Jørgensen. Mere info

Det Rullende Havnearkiv v/ Mette Skriver og Anne Grethe Linnet. Mere info

Hukommelseskort v/ Hanne Munk

Videodromen v/ Hanne Munk. Mere info

Harbour. Power of Dreams v/ Human Sites sohn+isaksen. Mere info

Teknopotentiale v/ Jens Settergren og Sebastian Edin. Mere info

Sigtbarhed v/ Anne Dyhr. Mere info

Fotografier, tekst og vimpler, fra værkstedet

Tag dit drømme-havne-gen tilbage!

Jeg er inspireret af street arts flygtighed og uformelle praksis. Jeg er interesseret i mennesker og steders afsmitning på medmenneskelige relationer. Gadekunst giver mulighed for autonomt og uden institionelle begrænsninger, at skabe rum for det eksperimentelle. Mine storskala analoge 

fotografier er eksperimenterende, både i forhold til kontekst, materialer og koncept. Havnerummet vil i udstillingsperioden kunne ses som hjemsted for drømme og legesyghed.

Som hjemsted for emotionelle eksperimenter.

Foto-inspiration fra fortiden.

 Julian Margarat Cameron 1815-1879

“I began with no knowledge of the art. I did not know where to place my dark box, how to focus my sitter, and my first picture I effaced to my consternation by rubbing my hand over the filmy side of the glass.” Cameron

Cameron provokerede sin samtid med sløsede, uskarpe, uprofessionelle fotografier der synes, for de ihærdige foto-nørd-pionere en sand irritation. For dem handlede fotografi om kontrol og teknikbaserede processer. Sådan greb Cameron ikke mediet an, nej, hun kastede sig ud i det og blev kastet rundt med. Hendes motiver blev som kastevinde diffuse, drilske og en smule ustyrlige. Kvinderne er nærmest viklet ind, holdt fast af vegetationen. De søger mulighed for udsyn, men noget holder dem tilbage...

Denne kasten rundt og melankolske enlighed som Cameron indfanger, er jeg dybt inspireret af. Cameron var meget religiøs. Det er jeg ikke, ikke det mindste, men jeg fornemmer samme dybte og ønske om vished og samhørighed som ses i disse portrætter. 

Membranen mellem savn og frihed er på spil.

ORD. Udsagn i havn, til søs og fra fiktion til virkelighed

Inspiration / Street Art

Det er papiret, det legende, det kropslige/menneskelige fokus der skærper min nysgerrighed. Jeg er simpelhen pjattet med disse kvinders arbejde.

SWOON

SEOMRA

SOLOVEI

T.W.